En diagnose — eller mistanken om én — kan ændre et familieliv på én gang. Det kan handle om et barn, men også om en forælder — og uanset hvem det vedrører, påvirker det hele familien.Mange kan opleve en form for lettelse, endelig forståelse og faglige ord på noget, I har mærket længe. Men en diagnose kan også vække sorg, usikkerhed og et stille savn efter det liv, I troede, I skulle have. Hverdagen kan komme til at rumme både ekstra hensyn, mange følelser og bekymringer for fremtiden, samt kontakt med forskellige fagpersoner og systemer – særligt hvis jeres barn eller I som forældre er i mistrivsel.
I hverdagen kan det måske se sådan ud
At have et barn med særlige behov kan fylde meget i hverdagen, både følelsesmæssigt og praktisk. Kærligheden er stærk, men udfordringer kan skabe stress, sorg eller frustration.Jeg har stor forståelse for, hvor komplekst og følelsesladet dette kan være. Jeg har gennem mit arbejde haft et særligt fokus på børn og familier med psykologiske og udviklingsmæssige udfordringer, og jeg har omfattende klinisk erfaring med blandt andet børnepsykiatriske problemstillinger som autisme, ADHD og angst, samt andre udviklingsforstyrrelser.
Det er en vigtig del af mit arbejde at støtte familier i både de følelsesmæssige reaktioner og i at finde en måde at være i livet med et nyt livsvilkår.
Hos mig kan I dele hele billedet – både de svære følelser, de små frustrationer og de gode øjeblikke.Jeg ser jer og jeres barn som et hele, og vi kan arbejde med både relationer, følelser og de konkrete udfordringer i hverdagen – også i forhold til samarbejdet med institutioner og systemer.
I samtalerne kan vi blandt andet
Der er ingen "rigtig måde" at være en diagnosefamilie på. Der er bare jeres måde — og den er vigtig at tage alvorlig. Selv når livet tager en ny retning, skal der være plads til nærvær, kærlighed og små sejre i hverdagen.