Et graviditetstab kan vende hele verden på hovedet.Uanset om det sker tidligt eller sent i graviditeten, er det en oplevelse, der kan sætte dybe spor — både i krop og sind, relationer og selvforståelse. Sorg, fortvivlelse og tab af fremtidsperspektiv kan føles altoverskyggende, og det kan være svært at finde fodfæste.
Mange oplever
Sorg efter tab i graviditeten er ægte sorg.Forældreskabet starter længe før barnet bliver født — og derfor kan tomrummet være næsten ubærligt. Det kan være et livsvilkår, som kan være svært at acceptere og være med.Men jeres barn har en vigtig historie uanset hvad. Jeg vil meget gerne høre om lige netop jeres barns betydning, og jeg ønsker at bidrage med støtte og håb i jeres proces. Jeg har en stærk tro på og god erfaring med, at livsglæden igen kan blomstre midt i det, der virker så meningsløst.
Du/I skal ikke stå alene i sorgen.
Hos mig er der plads til hele jeres oplevelse. Intet er for stort, for råt eller for stille til at blive delt.
I samtalerne kan vi sammen
Hos mig er målet er ikke at "komme videre" – men at finde ud af at leve med tabet på forskellige måder, hvor smerten fylder mindre og mindre, og livet igen kan få farver. Jeg forstår den særlige smerte og giver rum til at bearbejde tabet, samtidig med at vi arbejder med at finde håb og styrke, så livet kan leves videre med plads til både savn og mening.Der kan være en proces, der midt i alt det hårde, også kan være smuk og fuld af kærlighed. Både til jeres barn og til hinanden. Selvom det ønskede barn ikke er i armene – kan det bæres kærligt i hjertet. Selv midt i sorgen kan der findes små stunder af lys, nærvær og håb.Du er velkommen hos mig – præcis sådan som du har det.